Kan baby sove i slyngevugge med det samme?
Ja, din baby kan godt sove i slyngevuggen med det samme. Dog kan det være en rigtig god idé, at din baby ikke får al sin søvn i en slyngevugge, da det er godt for baby også at sove på en fast madras. Men du kan få mange af lurene til at gå nemt og enkelt med en slyngevugge. Derfor er et også en rigtig god idé at få sat den op, inden baby bliver født, så du let kan lægge baby til at sove i den, når I kommer hjem. Men sørg for at det ikke er det eneste sted, hvor baby kan sove.
Din baby skal også gerne have en rigtig seng, hvor den kan sove. Dermed ikke sagt, at baby ikke må sove i slyngevugge om natten, men det er dog vigtigt at være opmærksom på baby, hvis du har en aktiv baby, der har det med at vende sig, da det er muligt for baby at vende sig ud af en slyngevugge. Er du ikke helt sikker på, hvor meget du kan bruge din slyngevugge, eller hvor meget din baby bør sove i den, kan du altid vælge at tage en snak med din sundhedsplejerske.
Hvor lang tid kan baby sove i slyngevugge?
En baby plejer som regel at kunne sove i en slyngevugge til omkring 2-års alderen, da den her typisk bliver for aktiv til at kunne sove godt i en slyngevugge. Et aktivt barn vil have nemt ved at kunne kravle ud af en slyngevugge, og derfor er det også altid vigtigt, at slyngevuggen ikke er placeret langt over gulvet, hvis baby skulle finde på at kravle ud. Og når de bliver ældre end to år, er det gerne alt for aktivt til at vil lægge sig til at sove i en slyngevugge. Men det er også relativt lang tid, du kan få glæde af en slyngevugge.
Det er dog kun den generelle vejledning. Alle børn sover jo forskelligt, og derfor er det også vigtigt at være meget opmærksomt på, hvordan dit barn sover. Er der allerede godt gang i den lille krudtugle fra 1,5 års alderen, er det jo måske vigtigt for jer at lave skiftet væk fra slyngevuggen lidt tidligere, end hvad andre børn måske gør. Når det kommer til børn og søvn, er der ikke en one size fits all. Det handler om at kigge på det enkelte barns behov og vaner, og se hvad der virker for et barn af gangen.
Slyngevugge til nyfødt med eller uden motor?
Hvis du har overvejet at få en slyngevugge til din nyfødte, kan det være en god idé at tænke lidt over, om det skal være med eller uden motor. Det er muligt at få begge dele, og derfor er det også op til dig at beslutte, om det skal være en slyngevugge med motor, som er lidt dyrere, eller en uden motor.
Begge dele kan fungere ganske fint. Der er mange, der vælger at spare motoren væk, fordi fjederen er rigeligt til at vugge baby i søvn. Men der er også mange, der vælger med motor, fordi de så slipper for at stå og vugge baby i søvn, da de bare kan lade motoren stå for det.
Selvom det koster lidt mere at få den med motor, kan det være en rigtig god investering, og hvis det kan hjælpe dit barn med at falde hurtigere i søvn, så du ikke skal stå med det på armene med skrig og skrål, er det hurtigt alle pengene værd.
Du kan finde en slyngevugge både med og uden motor hos en lang række forhandlere online, hvis du gerne vil gøre det nemt for dig selv at finde din nye slyngevugge.