Ifølge flere eksperter kan det være en god idé at se disse første 3 måneder af babys liv, som om baby stadig er et foster, bare et foster udenfor livmoderen. Og efter dette fjerde og sidste trimester, er baby nu et lille menneske med en spirende personlighed, et nysgerrigt sind og har lært de basale motoriske færdigheder.
I denne første tid af babys liv, kan baby have brug for nogle af de samme ting, som baby er vant til fra livet i livmoderen. En nyfødt kan ikke få for meget kærlighed og omsorg. De trives med din nære opmærksomhed og kærlighed. De fem S’er kan hjælpe med at give baby comfort og kærlighed i en svær overgangsperiode. Disse teknikker kan hjælpe din baby til langsomt at tilpasse sig alle ændringerne i den nye verden, udenfor livmoderen. Genskab et roligt og trygt miljø og hjælp den nyfødte med at føle, at den er tilbage i livmoderens trygge og sikre verden.
De fem S’er
Swaddle/svøb: Ved at swaddle/svøbe baby begrænses den frie bevægelighed for arme og ben, dette kan have en beroligende effekt på en nyfødt. Det efterligner følelsen af omfavnelse de oplevede i livmoderen og reducere motoriske reflekser. Fornemmelsen af at mærke noget slutte tæt om sig, er beroligende for de fleste babyer. Du kan swaddle din baby med en swaddle/svøb, men også en slyngevugge kan have denne effekt, idet det bløde stof, omfavner din baby.
Swing/sving: I 9 hele måneder har baby været vant til at blive vugget og gynget inde i mors mave. Din baby har været vant til rytmiske, svingende bevægelser. Disse vuggende bevægelser vil altså minde baby om livet inde i mors mave, og berolige baby. Du kan efterligne disse vuggende bevægelser ved at gå med din nyfødte i dine arme og lave vuggende bevægelser. Der findes også flere gynger på markedet, der giver denne effekt. Også en slyngevugge med fjeder, efterligner disse beroligende vuggende bevægelser.
Suck/sut: At sutte er en refleks og er en medfødt beroligende handling for baby. Det bedste er altid mors brystvorte men også en sut kan være et essentielt hjælpemiddel med en nyfødt.
Shush/sssshh: Baby er fra tiden i mors mave vant til en sussende lyd. Denne sussende lyd stammer fra lyden af blod, der strømmer gennem blodårerne i livmoderen. Denne lyd har din baby været omgivet af i 9 måneder. Det er derfor at denne shhhh lyd er en vigtig del af det fjerde trimester. Denne sshhh lyd, kan efterlignes af dig men der findes også mange apps osv. der afspiller en lyd af hvid støj, der kan berolige baby. Også støvsugere eller hårtørrer kan virke beroligende på baby.
Side or stomach/sideleje: Selvom en baby altid skal lægges på ryggen for at sove, kan du berolige en nyfødt ved at holde den på siden eller ved at placere den over din skulder og forsigtigt lægge pres på deres mave.
Disse fem S’er, kan bruges sammen eller enkeltstående. Måske de alle virker på din baby, måske kun en eller to af teknikkerne kan hjælpe dig og din baby. Måske der er perioder i din nyfødtes udvikling, hvor det ene virker bedre end det andet. I de første måneder af babys liv, kan der være perioder med mavekneb, dårlig søvn, kolik og andre udfordringer, hvor disse fem S’er er essentielle for at give baby ro. Den første tid udenfor livmoderen, gælder i korte træk om at gøre det der gør din lille nye baby tryg og glad samt give dem en masse kærlighed og nærkontakt.